Steen & Co. hjælper virksomheder og bureauer med at få projekter og samarbejder til at fungere.
Vi håndplukker freelancere, sammensætter teams og rådgiver om roller og setup. Og når der er brug for det, går vi selv ind og driver opgaven.
For virksomheder og bureauer
Steen & Co. er én indgang til et kurateret netværk af erfarne freelancere inden for bl.a. projektledelse, strategi, branding, kommunikation, kreativitet og content.
Vi starter med opgaven og behovet. Derfra finder vi den rette profil, sammensætter holdet eller hjælper med at skabe et setup, der fungerer i praksis.
Og har I brug for en erfaren projektleder til selv at drive opgaven fra A-Z, kan vi også tage den rolle.
For freelancere
Steen & Co. er for dygtige, erfarne freelancere, der gerne vil bruge deres tid på de rigtige opgaver.
Vi tror ikke på at sende profiler bredt ud eller matche på CV alene. Vi lærer både mennesker og virksomheder at kende og skaber forbindelser, hvor kompetencer, kemi, ambitioner og rammer hænger sammen.
Det betyder ikke nødvendigvis flere opgaver. Men forhåbentlig flere af de rigtige.
Vi tilbyder også coaching og sparring til dig, der overvejer at gå freelance, står ved en skillevej eller gerne vil skabe et arbejdsliv med mere retning, balance og de rigtige samarbejder.
