Om os

Steen & Co. er et agentur, der hjælper virksomheder, bureauer og freelancere med at få samarbejder til at fungere i praksis.

Vi arbejder i krydsfeltet mellem mennesker, projekter og forretning og kommer typisk i spil, når der er behov for klarhed, de rette mennesker og et ansvar, der holder hele vejen.

Udgangspunktet er enkelt: Klarhed før handling og de rette mennesker på de rette opgaver.


Bag Steen & Co.

Steen & Co. er stiftet af Sofie Steen Hansen og bygger på mange års erfaring fra reklamebranchen – både fra bureau- og brandsiden, som fastansat og som freelancer.

Gennem arbejdet med kreative projekter har hun set, hvor afgørende sammensætning, forventningsafstemning og samarbejdsform er for, om et forløb lykkes – og hvad det koster, når det ikke er tænkt ordentligt igennem.


Vores tilgang

Vi arbejder med personlig kuratering, tæt dialog og et klart ansvar for helheden. Det betyder, at vi ofte kommer tidligt ind i processen for at afklare behov, rammer og kontekst, før der tages stilling til profiler og setup.

Nogle samarbejder handler primært om at finde de rette mennesker.

Andre om at skabe struktur, tydelighed og fremdrift i et projekt, der allerede er i gang.

I nogle tilfælde tager vi selv ansvar for eksekvering og projektledelse hele vejen.


Relationer før volumen

Steen & Co. er bygget på relationer, dømmekraft og erfaring – ikke på skala. Vi arbejder med et begrænset netværk af freelancere og samarbejdspartnere, som vi kender fagligt og menneskeligt.

Det giver os mulighed for at sammensætte samarbejder, der fungerer i praksis, og for at sige nej, når opgaven eller konteksten ikke er den rette.


Hvis du vil vide mere om, hvordan et samarbejde med Steen & Co. kan se ud, starter det ofte bedst med en indledende afklaring.

Konrakt Steen & Co.